Oksygenmangel og algeoppblomstringer til tross – Østersjøen er i bedring
Den følgende artikkelen er på dansk, da NIVAs regionavdeling NIVA Danmark har vært sentrale i arbeidet.
For 35 år siden var svømning forbudt mange steder i Østersøen. I dag er der en badeanstalt i Københavns Havn - fordi forureningen af havnen er bragt væsentligt ned. I de åbne dele af Østersøen er tilstanden i følge et nyt studie udført af danske, svenske og finske havforskere også blevet bedre. Denne forbedring skyldes mange års internationalt samarbejde om at reducere tilførslerne af næringsstoffer.
– Vi kan konstatere forbedringer i de fleste åbne dele af Østersøen, udtaler Jesper Andersen, forskningschef ved NIVA Danmark.
Artiklen ”Long-term temporal and spatial trends in the eutrophication status of the Baltic Sea”, der for nyligt er publiceret i det anerkendte videnskaplige tidskrift Biological Reviews, giver en unik oversigt over hvordan overgødningen har udviklet sig i de forskellige dele af Østersøen gennem de seneste 112 år, fra 1901 til 2012.
– Vi dokumenterer de første tegn på forbedringer i Østersøen. Det er opmuntrende, at de seneste årtiers indsatser for at mindste tilførslerne af kvælstof og fosfor fra landene omkring Østersøen nu begynder at virke.
De tydeligste forbedringer ses i Kattegat. Men selv i områder som de sydlige dele af den egentlige Østersø ses en positive udvikling.
Overgødningsproblematiken i Østersøen – også kendt som ’eutrofiering’ – diskuteres oftest i betydligt dystere termer, ikke mindst i medierne. Udbredelsen af iltfrie områder, såkalde ’døde områder’, er rekord-stor, og mange steder er algeopblomstringer et stort problem.
Kan det så virkelig passe at overgødningen i Østersøen nu er på retur?
– Ja! Ud fra de data som findes, svarer Andersen.
– Lidt forenklet kan man sige, at indikatorerne i de øvre pelagiske dele af havet har forbedret sig betydeligt, mens situationen nærmere havbunden i visse områder er forværret. Men totalt set er forbedringerne dog væsentligt større end forværringerne.
I studiet vurderes desuden miljøovervågningen og tilgangen til de data, der ligger til grund for bedømmelsen af miljøtilstanden.
Gennem 1970- og 1980-erne blev der i Østersølandene etableret omfattende nationale miljøovervågningsprogrammer. Men sidan da, og særligt gennem de seneste 10 år, er adgangen til data blevet vanskeligere.
I følge Jesper Andersen kan en fortsat reduktion af miljøovervågningen få alvorlige konsekvenser for mulighederne for at at dokumentere udviklingen i miljø- og naturtilstanden og for at forstå ændringerne i Østersøens økologiske forhold.
– Milliarder af kroner spenderes på at reducere belastningerne med næringsstoffer for at mindske overgødningen af havet. Det kan undre, at man ikke også målrettet satser på at dokumentere de faktiske effekter af disse investeringer.
Fakta: Sådan gjorde vi
Forskerne har samlet store mængder af historiske miljødata fra nationale miljøovervågningsprogrammer. En vigtig kilde var DAS-databasen hos Baltic Nest Institutet ved Stockholms Universitets Østersøcentrum. Med udgangspunkt i internationalt vedtagne indikatorer og miljømål, og med hjælp af det indikator-baserede bedømmesesværktøj HEAT 3.0, er udviklingen i overgødningen kortlagt og klassificeret i de forskellige dele af Østersøen over en 112 år lang periode.
Fakta: Overgødning i mere end 100 år
For omkring hundrede år siden kunne de åbne dele af Østersøen klassificeres som ’ikke-påvirkede’ af overgødning. Overgødningen tog for alvor fat op gennem 1950’erne i takt med at belastningen fra land øgede drastiskt. En tydelig kulmination på overgødningen blev nået i begyndelsen af 1980’erne. Siden da er den eksterne belastning med næringsstoffer gradvis mindsket, især grundet avanceret rensning af spildevand fra byer og industri samt landbrugsrelaterede tiltag.